Mille Lehfeldt

Faktaboks

Mille Lehfeldt
født:
8. december 1979

Mille Lehfeldt, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, f. 8.12.1979, dansk skuespiller; datter af Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer.

Mille Lehfeldt spillede både film, tv og teater som barn og ung. Efter uddannelse på Statens Teaterskole 2006 fremstod hun som et talent for vittig karakterisering i Steen Koerners (f. 1968) hiphop-version af Bournonvilles Sylfiden og de fire KærlighedshistorierAveny Teatret (2006 og 2007).

I Vivian Nielsens forestilling Kvindernes hævn efter Aristofanes (Nørrebro Teater, 2007) voksede det komiske til grotesk satire, mens hun som titelpersonens datter i Jokum Rohdes Darwins testamente (Det Kongelige Teater, 2008) spillede med dybt tragisk format.

Lehfeldt blev i 2010 skrevet ud af anden sæson af TV2s Lærkevej ved en dødelig ulykke for at kunne påtage sig titelrollen i DRs depressionskomedieserie Lykke (2011-2012).

Mille Lehfeldt modtog 2016 en Bodil i kategorien bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation som Ellen i May el-Toukhys (f. 1977) komedie Lang historie kort (2015)

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig