MDG
MDG
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Miljøpartiet De Grønne (MDG) er et norsk politisk parti. MDG blev stiftet i 1988, men fik først national indflydelse ved valget i 2013, hvor partiet fik 2,8 % af stemmene og et enkelt mandat i Stortinget. Fra 2021 har MDG tre medlemmer i Stortinget. Partiet fik i 2021 3,9 % af stemmene.

MDG har haft større succes ved lokalvalgene, især i Oslo, hvor partiet siden 2015 har været en del af byrådet. I 2019 fik MDG over 15 procent af stemmene i Oslo.

MDG er en del af en større europæisk partifamilie af grønne partier præget af økologisk tænkning, feminisme, pacifisme, græsrodsdemokrati og kulturel mangfoldighed. Partiet prioriterer beskyttelse af naturen fremfor økonomisk vækst og er en tydelig stemme i klimadebatten i Norge.

I lighed med sine europæiske søsterpartier har MDG en organisationsmodel, som lægger vægt på en høj grad af internt demokrati. Partiet havde indtil 2020 en delt ledelse med to nationale talspersoner. I 2020 blev Une Bastholm valgt til partileder, men trak sig i august 2022 af familiære grunde. På et ekstraordinært landsmøde den 26. november 2022 blev Arild Hermstad (f. 1966) valgt til ny partileder.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig