Faktaboks

Mikael Simpson
Født
1974

Mikael Simpson er en dansk sanger, sangskriver og guitarist, der fra 1994 til 2001 spillede i det lyrisk-melankolske indie-band Luksus.

I 2002 albumdebuterede han i eget navn med Os2 + lidt ro, der rummede en række nærværende og intense sange på dansk, indspillet enkelt og minimalistisk i soveværelset i Simpsons lejlighed på Nørrebro i København. Processen fortsatte på albummet De ti skud (2004).

Lysten til at arbejde med "klassisk" sangskrivning i rockregi tilsat enkel elektronik og beats førte i 2005 bl.a. til et samarbejde med dj'en Anders Trentemøller. I 2006 udkom et samlingsalbum med titlen B-sider, udtag og meget triste radiomix.

Sideløbende med arbejdet i eget navn turnerede Simpson også med sin egen gruppe Sølvstorm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig