Faktaboks

Mika Waltari
Født
19. september 1908
Død
26. august 1979
Mika Waltari i 1958.

Mika Waltari var en finsk forfatter og en af de store fortællere i finsk litteratur.

Han fik sit gennembrud med romanen Den store illusion (1928), som udtrykker 1920'ernes stemning i Finland: Jazzgenerationen, der svinger mellem melankoli og løssluppenhed. 1920'ernes "livsekstase" genfindes også i rejsebogen Den ensomme mands tog (1929).

Waltari udviklede sig til epokeskildrer i trilogien Fra far til søn (1933-1935) om Helsinkis historie. I sine senere historiske romaner, hvoraf Sinuhe Ægypteren (1945, på dansk i 1948) blev en international bestseller, tolker Waltari sin samtids stemninger og politiske konjunkturer gennem fortiden, inspireret af det egyptiske oldtidsværk Sinuhe. Her indgår en konflikt mellem idealisme og realisme, som også kan ses som en kommentar til stemningen i Finland umiddelbart efter 2. Verdenskrig, hvor resignation havde erstattet den tidligere entusiasme og vitalitet.

Denne konflikt foruden etiske problemstillinger genfindes også i Waltaris øvrige historiske romaner, der udspiller sig i Middelhavsområdet. I romanerne Mikael Karvajalka (1948, på dansk i 1950) og Mikael Hakim (1949, på dansk i 1951) stilles det kristne Byzantinske Rige over for islam; i Johannes Angelos (1952, på dansk i 1953) skildres det kristne vesterlands undergang i Konstantinopel. Turms, den udødelige (1955, på dansk i 1956) handler om de etruskiske samfunds sammenbrud, og i Rigets fjender, 1-2 (1964) behandles Romerriget før kristendommens endelige indførelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig