Mika Kaurismäki

Faktaboks

Mika Kaurismäki
født:
1955

Mika Kaurismäki, f. 1955, finsk filminstruktør, bror til Aki Kaurismäki. Brødrene fik internationalt gennembrud i 1980'erne med deres lavmælte og musikalsk swingende lavbudgetfilm om marginale eksistenser.

Mika Kaurismäki er uddannet på filmskolen i München og har haft sin største succes med Helsinki-Napoli all Night Long (1987). I 1996 var han bl.a. medinstruktør på filmen Danske piger viser alt. I de senere år har han boet i og instrueret flere dokumentarfilm om Brasilien, bl.a. om brasiliansk musik, med film som Moro no Brasil (2002), Brasileirinho (2005) og Sonic Mirror (2008).

Mika Kaurismäki startede i 1986 sammen med broderen og filmmanden Anssi Mänttäri (f. 1941) den årlige Sodankylän elokuvajuhlat (Midnight Sun Film Festival) i Sodankylä i Lapland; i samarbejde med kommunen og med filmhistoriker Peter von Bagh (f. 1943) som festivalleder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig