Mihail Sadoveanu, 1880-1961, rumænsk forfatter. Han har udgivet et meget stort antal fortællinger, der i den moldaviske fortælletradition skildrer landlivet. Også den sociale kritik rummer han, fx i Baltagul (1930, da. Øksen, 1963). Efter 2. Verdenskrig helligede han sig i stigende grad det politiske liv, men udgav dog bl.a. tre bind erindringer (1944-60).