Faktaboks

Mihály Károlyi

Károly Mihály på ungarsk; hans fulde navn og titel var Grev Mihály Ádám György Miklós Károlyi de Nagykároly

Født
4. marts 1875, Fót i det daværende Østrig-Ungarn, nu i Ungarn
Død
19. marts 1955, Vence, Frankrig
Udråbelse af den ungarske republik i 1918.

Den ungarske republik udråbes den 16. november 1918 af præsidenten for Det Ungarske Nationalråd, János Hock. I midten står Mihály Károlyi i sin egenskab af statsminister. Efter udråbelsen blev Károlyi præsident for den nye republik.

Udråbelse af den ungarske republik i 1918.
Af /Kossuth Kiadó, Budapest.

Mihály Károlyi var en ungarsk greve og politiker, der i 1918 blev landets første præsident.

Károlyi grundlagde i 1918 sit eget ungarske uafhængighedsparti, hvis program vandt stor tilslutning i det krigshærgede land. Han blev den 25. oktober leder af et nydannet Nationalråd og stillede sig den 31. oktober i spidsen for den borgerlige "Astersrevolution", der endte med monarkiets afskaffelse og ophøret af unionen med Østrig. Den 16. november blev han præsident for den netop oprettede ungarske republik.

Det lykkedes ikke Károlyi at konsolidere den politiske situation, og i protest mod fredsbetingelserne efter 1. Verdenskrig trak han sig tilbage allerede i marts 1919.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig