Middelfart Kommune

Middelfart Kommune. Den nye Lillebæltsbro, bygget i 1970, ved solnedgang.

.

Middelfart Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2006. Bølgemotivet står for Lillebælt, men antyder også den nye Lillebæltsbros profil og kan tillige opfattes som et M. Marsvinet, der præger Lillebælts dyreverden, førtes også som en del af den tidligere Middelfart Kommunes våben.

.

Middelfart Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Asperup Kirke, Middelfart Kommune.

.

Asperup Kirke, Middelfart Kommune.

.

Balslev Kirke, Middelfart Kommune.

.

Fjelsted Kirke, Middelfart Kommune.

.

Føns Kirke, Middelfart Kommune.

.

Gamborg Kirke, Middelfart Kommune.

.

Harndrup Kirke, Middelfart Kommune.

.

Indslev Kirke, Middelfart Kommune.

.

Ørslev Kirke, Middelfart Kommune.

.

Udby Kirke, Middelfart kommune.

Vejlby Kirke, Middelfart Kommune.

.

Tanderup Kirke, Middelfart Kommune.

.

Kauslunde Kirke, Middelfart Kommune.

.

Roerslev Kirke, Middelfart Kommune.

.

Røjleskov Kirke, Middelfart Kommune.

.

Middelfart Kommune, fra 1.1.2007 kommune på Vestfyn mellem Odense og Lillebælt. Kommunen hører til Region Syddanmark. Området er identisk med kernen i den gamle retskreds Vends Herred. Centralforvaltningen ligger i Middelfart.

Faktaboks

areal:
300 km2 km²
indbyggertal:
38.093 (2017)

Byrådet i Middelfart Kommune består af 25 medlemmer (2014). Steen Dahlstrøm (f. 13.1.1951) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2007.

Kommunen tager del i et samarbejde med fem jyske kommuner, der i 2000 fik officiel status som Trekantområdet Danmark.

Byer over 1000 indb. (2017)
By Indbyggere
Middelfart 15.202
Strib 4526
Nørre Aaby 2954
Ejby 2020
Gelsted 1718
Brenderup 1403

Naturforhold

Landskabet og kysten mod Lillebælt blev skabt under den sidste istid og er præget af fjorde og vige, der skærer sig ind i landet, adskilt af halvøer. En istunge fra nordøst dannede i kommunens nordlige del Røjlehalvøen med en israndslinje i retningen nord-syd med bakker på omkring 70 m og udgravede Båring Vig som en inderlavning. På halvøens nordlige kyst blev derved skabt Røjle Klint, hvor man kan studere stærkt foldede lag af ler, smeltevandssand og moræne.

Kommunens vestlige del er derimod dannet af en yngre gletscher, der fra syd trængte op gennem Lillebælt. Længst mod nord dannede Lillebælt-gletsjeren Hindsgavlhalvøen som en stilstandslinje. Syd herfor skabte den en af Danmarks mest imponerende israndslinjer, der strækker sig fra øst i Favrskov Bjerge og fortsætter i Lunge Bjerge, Håre Bjerge, Tellerup Bjerge og Ørslev Bjerge for at slutte mod vest i halvøen Fønsskov, hvor bakkerne er noget mindre. Mens denne israndslinje blev skabt af enorme grusmasser, lå en stor dødisklump fra en tidligere nedisning midt i kommunen, så smeltevandet fra isranden ved Ørslev Bjerge måtte løbe mod nordvest med sand og grus, der nogle steder dækkede mindre klumper af dødis. Da disse smeltede, blev resultatet en meget urolig moræneoverflade. Efterhånden løb smeltevandet fra egnen omkring Tommerup ud i Lillebælt og udgravede på sin vej den 15 km lange, brede dal, hvori Brænde Å løber og danner kommunens sydgrænse.

Kulturlandskab

Hindsgavl.

.

En ca. 30 meter høj moræneoverflade dominerer kommunen. Det meste anvendes til landbrug og gartneri; skovområder udgør ca. 10%. Den meget varierende jordbund består overvejende af ler og lerblandet sand, og der er grusgrave syd for Fjelsted. Landbruget har ud over kvæg- og svineproduktion en blandet produktion med korn, majs og sukkerroer, som blev forarbejdet på sukkerfabrikken i Assens. Omkring Båring og Brenderup er der flere gartnerier med frugt og bær. Egnen har desuden en gammel tradition for produktion af humle, som i 1700-t. blev stimuleret af ejeren af hovedgården Kærsgård ved Brenderup, der indførte planterne fra Preussen. Fæstebønderne under Kærsgård kørte langt omkring i landet og solgte humle til brug ved ølbrygningen. Under de to verdenskrige blev der tilmed dyrket tobak på egnen, som af mangel på importeret tobak kunne ryges, selv om lugten siges at have været slem.

Kulturlandskabet er præget af den frugtbare slette, som giver gode dyrkningsbetingelser. Der er flere steder i kommunen fundet spor af større bebyggelser fra jernalderen. Langs kysterne lå der fra middelalderen store landsbyer, mens resten af kommunen var præget af mindre landsbybebyggelser. Dyrkningssystemet var før udskiftningen tovangsbrug med to års brug og to års hvile. Især de to store hovedgårde Hindsgavl og Wedellsborg satte deres præg på udviklingen af kommunens kulturlandskab med deres store hovedgårdsmarker. Hindsgavl var i lange perioder fra 1200-t. til 1695 kronens hovedslot på Vestfyn, hvorimod Wedellsborg, der oprindeligt hed Iversnæs, var ejet af forskellige adelsslægter, især familien Gyldenstierne. I 1672 blev Iversnæs sammen med den nærliggende hovedgård Tybrind ophævet til grevskabet Wedellsborg af Wilhelm Friedrich Wedell. Hvor krongodsets bønder tidligt fik selveje, samlede grevskabet Wedellsborg efterhånden det meste af fæstegodset i Føns og Udby, og først i 1916 overgik bøndergodset til selveje. Som følge af lensafløsningen 1919 blev der i 1926 oprettet en statshusmandskoloni på Tybrinds jorder.

Den 90 ha store Føns Vang blev inddæmmet af greven på Wedellsborg i 1790'erne. En sen skovtilplantning fandt sted 1856-72 på randmorænebakkerne Wedellsborg Banker, og i skovbunden findes en af Danmarks største koncentrationer af højryggede agre. Hovedgården Wedellsborg drives i dag sammen med Frijsenborg og tilhører landets største godskompleks; herunder hører også den affolkede ø Brandsø, der har produktion af juletræer.

Strib Odde har altid haft vigtig strategisk betydning. Der findes således et middelaldervoldsted ved Røjle Mose, og på odden tæt ved fyret findes spor af Sofieodde, en skanse opført af Frederik 3. i 1650 til støtte for fæstningen Frederiksodde (senere Fredericia); pga. svenskekrigene blev den dog aldrig fuldført.

Industri og service

Færgefarten med sejlskibe mellem Fyn og Jylland foregik især mellem Middelfart og Snoghøj. I 1865 åbnedes hovedjernbanen tværs over Fyn fra Nyborg over Odense til Strib, hvorfra der fra 1872 var jernbanefærgefart med dampskibe til Fredericia; i kommunen lå stationer i bl.a. Gelsted, Ejby, Nørre Aaby, Kauslunde og Middelfart. Med jernbanen fulgte industrien, og i løbet af fem år blev indbyggertallet fordoblet i de stationsbyer, der opstod tæt ved de gamle landsbyer. Til gengæld gik det hårdt ud over Middelfart, at færgefarten forsvandt. Det hjalp først, da en række store virksomheder som kakkelovnsfabrikken J.S. Hess & Søn samt NKT-Trådværket flyttede til byen i slutningen af 1800-t. På lignende måde blev også Statshospitalet for Fyn og Sydjylland (1888) en stor arbejdsplads.

I 1924 blev loven om anlæggelsen af Lillebæltsbroen som en jernbanebro vedtaget, og broen blev indviet i 1935. Herved flyttedes stationen i Middelfart til syd for byen, og banen førtes igennem til broen. En ny Lillebæltsbro blev åbnet i 1970 sammen med anlæggelsen af motorvejen E20, der skærer gennem hele kommunen. Brenderup i den østlige del af kommen blev i 1911 et knudepunkt på de nyanlagte baner Odense-Brenderup-Middelfart og Brenderup-Bogense; der var desuden stationer i Holse og Harndrup. Begge baner blev nedlagt i 1966.

Motorvejen og jernbanen giver Middelfart Kommune miljømæssige problemer, men også særdeles gode muligheder for såvel person- som godstransport. De seneste år er flyttet mange mennesker til kommunen, hvor især Strib, Nørre Aaby og Middelfart by har oplevet en betydelig vækst med nye beboelses- og erhvervsområder — i Middelfart med fornyelse af den gamle havnefront med attraktive boliger og rekreative områder, deriblandt en "Kulturø". Tæt ved motorvejen er anlagt Ejby Industripark, et 60 ha stort regionalt erhvervsområde med flere forskellige virksomheder, som har øget antallet af arbejdspladser i kommunen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig