Michelangelo - arkitektur

Michelangelo regnes for manierismens skaber og væsentligste arkitekt. Hans tidligste arbejde er gravkapellet Sagrestia Nuova (1520-34) i Medici-familiens kirke, San Lorenzo i Firenze, hvor figurer, søjler og nicher forenes til en arkitektonisk-skulpturel helhed.

Kapellets stærke plastiske virkning genfindes i en mere selvstændig og overraskende form i Michelangelos banebrydende vestibule i det nærliggende Biblioteca Laurenziana (1524), hvor tomme nicher, tilbagetrukne, konsolbårne søjler og en gigantisk, "flydende" trappe kom til at danne grundlag for manierismens arkitektur.

I 1534 udnævntes Michelangelo af pave Paul 3. til officiel billedhugger, maler og arkitekt for Vatikanet.

Efter Antonio da Sangallo d.y.s død i 1546 fik han til opgave dels at fuldføre Palazzo Farnese, dels fra 1547 at lede byggearbejderne ved Peterskirken, hvis hovedkuppel blev opført 1585-90 af Giacomo della Porta efter Michelangelos tegninger.

Blandt hans øvrige arbejder i Rom var omdannelsen af Piazza di Campidoglio (fra 1546) på Capitolhøjen til et storslået pladsanlæg, hvis udformning omkring en hovedakse foregreb barokkens arkitektoniske ideal.

Også Palazzo Capitolino ved pladsen skyldes i det væsentlige Michelangelo, der her introducerede de såkaldte kolossale søjler, strækkende sig over to fulde etager.

I Rom tegnede Michelangelo desuden Porta Pia (1561), hvis fantasifulde kompleksitet peger mod barokken, samt forestod ombygningen af en del af Diokletians termer til kirken Santa Maria degli Angeli (1561-64).

Læs videre om Michelangelo.