Michelangelo

Faktaboks

Michelangelo
født:
6. marts 1475
død:
18. februar 1564

Michelangelo. Den ufærdige skulptur Matthæus (1505-06, marmor, Accademia delle Belle Arti, Firenze).

.

Michelangelo, Michelangelo Buonarroti, 6.3.1475-18.2.1564, italiensk billedhugger, maler, arkitekt, tegner og digter.

Michelangelo regnes for den største blandt højrenæssancens universelle kunstneriske begavelser, lige betydningsfuld og indflydelsesrig som billedhugger, maler og arkitekt.

Michelangelo virkede overvejende i Firenze og Rom og havde som sine væsentligste bestillere Medici-familien og paverne Julius 2., Leo 10. og Paul 3. Allerede mens han levede, udkom der to biografier om ham: Et afsnit i Giorgio Vasaris Vite (1550) og Ascanio Condivis biografi fra 1553. Michelangelos gravmæle, tegnet af Vasari, findes i Santa Croce-kirken i Firenze.

Skulptur

Pietà. "Pieta" by Michelangelo"Pieta" by Michelangelo

.

Michelangelo begyndte sin uddannelse i maleren Domenico Ghirlandaios værksted i Firenze 1488, men allerede samme år kom han i den skole, som Lorenzo Medici havde oprettet med billedhuggeren Bertoldo di Giovanni (ca. 1420-91) som leder.

Under urolighederne efter Lorenzo Medicis død 1492 opholdt Michelangelo sig i Bologna og fra 1496 i Rom, hvor han udførte sine første betydelige skulpturer, Bacchus (1496-98, Bargello, Firenze), Pietà (1497-1500, Peterskirken i Rom) og Brugge-Madonna (1501-02, kirken Onze Lieve Vrouw, Brugge), med en suveræn behandling af marmoret, hans foretrukne skulpturmateriale.

Da han i 1501 vendte tilbage til Firenze, var hans ry gået ham i forvejen. Han fik talrige bestillinger, og i de følgende år var han beskæftiget med den kolossale figur af David (1501-04, Galleria dell'Accademia, Firenze), der blev opstillet foran Palazzo Vecchio.

Hans gravmonument for pave Julius 2., der allerede planlagdes i pavens levetid fra 1505, stod først i 1545 færdigt i en stærkt reduceret version, delvis udført af assistenter under mesterens overopsyn i kirken San Pietro in Vincoli i Rom. Kun figurerne af Moses (1513-16), Rachel og Lea er udført af Michelangelo, og flere af hans skulpturer kom aldrig til at indgå i monumentet: Den døende slave og Den oprørske slave (begge ca. 1514, Louvre, Paris), fire ufuldførte slaver (ca. 1520-23, Galleria dell'Accademia, Firenze) samt Sejren (ca. 1527-30, Palazzo Vecchio, Firenze).

I 1516 kom Michelangelo i Mediciernes tjeneste i Firenze, hvor han i 1520 påbegyndte den skulpturelle udsmykning af gravkapellet Sagrestia Nuova ved San Lorenzo-kirken. Giuliano og Lorenzo Medicis grave blev smykket med deres statuer og de berømte fremstillinger af døgnets tider: Natten og Dagen, Skumringen og Daggryet. Da Michelangelo i 1534 forlod Firenze for altid, var værket ufuldført. Til alderdomsværkerne hører Korsnedtagelsen (1547-55) i domkirken i Firenze og Pietà Rondanini (1555-64, Castello Sforzesco, Milano).

Maleri

Det Sixtinske Kapel. Loftets freskoer blev malet af Michelangelo på sammenlagt 20 måneder 1508-12. De ni billeder i midten viser scener fra bl.a. skabelsen og Noas liv; de omgives af ignudi (nøgne ynglinge), profeter og sibyller og af Jesu forfædre i de trekantede felter og lynetterne over vinduerne. Efter en rensning og restaurering, der blev afsluttet i 1990, står billederne med de oprindelige klare og lysende farver. Dommedagsbilledet på kapellets endevæg blev færdigrestaureret i 1994.

.

I Firenze udførte Michelangelo sit eneste fuldførte tavlemaleri, den runde Doni-tondo med den hellige familie (1503-04, Uffizierne, Firenze), og han påbegyndte kartonen til en stor fresko af Slaget ved Cascina til rådssalen i Palazzo Vecchio i Firenze som pendant til Leonardo da Vincis slagbillede fra Anghiari.

Freskoerne blev aldrig fuldført, og kartonerne er gået til grunde, men Michelangelos scene med badende soldater kendes gennem kopier; de nøgne mandskroppe i varierede stillinger blev prototypiske for manierismens figuropfattelse.

Arbejdet med freskoen blev i 1505 afbrudt af pave Julius 2.s bestilling af sit gravmonument. For paven udførte Michelangelo endvidere sit hovedværk, udsmykningen af lofterne i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom (1508-12, udført på sammenlagt 20 måneder) med gammeltestamentlige fremstillinger af livet på jorden før Moseloven. Mellem disse scener, fra Skabelsen over Syndefaldet til Syndfloden, malede han profeter, sibyller og ignudi, nøgne ynglinge, som var udtryk for den nyplatoniske opfattelse af det perfekte menneskelegeme.

Samspillet mellem de klare farver og den stærkt plastiske og bevægede figurskildring, der allerede prægede Doni-tondoen, træder tydeligt frem efter den omfattende restaurering af freskoerne, der afsluttedes i 1990.

Da Michelangelo vendte tilbage til Rom i 1534, udsmykkede han den store altervæg i Det Sixtinske Kapel med freskoen Dommedag (1536-41), der med sit myldrende liv af figurer i bevægelse omkring Jesus såvel indholdsmæssigt som stilistisk udgør en kontrast til loftsfreskoerne. Hans sidste store udsmykningsarbejder var de to freskoer til pave Paul 3.s kapel i Vatikanet, Paulus' omvendelse og Peters korsfæstelse (1542-50), som indtil videre ikke er tilgængelige for almenheden.

Tegning

Michelangelos omkring 500 efterladte tegninger, fortrinsvis udført i kul, rødkridt samt pen og tusch, viser hans arbejdsmåde og personlighed på nært hold; de er ikke blot skitser og forarbejder, men redskaber for geniets visionære tanke. Hans kærlighedsforhold til den unge Tommaso de' Cavalieri udløste en række tegninger med mytologisk motiv, fx Faetons fald (1532, Royal Library, Windsor). Flere af hans sene religiøse tegninger var udført til Vittoria Colonna, hans åndelige mentor i 1530'erne og 1540'erne, fx Korsfæstelsen (ca. 1539, British Museum, London).

Digtning

Venskabet med Vittoria Colonna påvirkede kunstnerens religiøse opfattelse og fik hans poetiske åre til at springe som svar på hendes digte. Michelangelos poesi er højstemt og behandler ofte sammenhængen mellem kærlighed, religiøst liv og kunst i et metaforrigt sprog. På dansk er udgivet Digte i Udvalg (1912) og Sonetter (1945).

Arkitektur

Michelangelo regnes for manierismens skaber og væsentligste arkitekt. Hans tidligste arbejde er gravkapellet Sagrestia Nuova (1520-34) i Medici-familiens kirke, San Lorenzo i Firenze, hvor figurer, søjler og nicher forenes til en arkitektonisk-skulpturel helhed. Læs videre om Michelangelos arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig