Faktaboks

Michel Simon
Født
1895
Død
1975

Michel Simon, 1895-1975, fransk skuespiller. Trods sit aparte ydre blev Michel Simon, der havde en fortid som bokser og klovn, en af Frankrigs største karakterskuespillere.

Michel Simon brød igennem i Jean Renoirs tidlige tonefilm, men huskes især for sin rolle som eksotisk sømand i Jean Vigos L'Atalante (1934). Han fik comeback 1967 som den gamle bonde i Claude Berris Le vieil homme et l'enfant (Den gamle mand og drengen).

Ole Roos portrætterede ham i filmen Michel Simon (1964).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig