Michel Serres

Faktaboks

Michel Serres
født:
1. september 1930
død:
1. juni 2019

Michel Serres var en fransk filosof og videnskabshistoriker, professor ved Stanford University i USA, medlem af Académie française 1990.

Michel Serres behandlede i en rapsodisk, nærmest poetisk stil emner hentet fra videnskabens og filosofiens historie. Hans arbejdsmåde var udtryk for en typisk postmoderne indstilling: Der findes ikke noget privilegeret sprog eller synspunkt; filosoffen må derfor bevæge sig "nomadeagtigt" imellem forskellige videnskaber og genrer.

Michel Serres interesserede sig specielt for sammenhængen mellem sansning, kropslig erfaring og erkendelsen af abstrakte former, sådan som den kommer til udtryk i de eksakte videnskaber.

På dansk findes bl.a. Genese (1984), Statuer. Den anden bog om grundlæggelserne (1990) og Naturpagten (1993).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig