Den franske forfatter Michel Leiris var også etnograf, ansat ved Musée de l'Hommes Afrika-afdeling. Han var aktivt engageret i kulturlivet fra surrealismen, som han bidrog til med digte, over stiftelsen af eksistentialismens tidsskrift Les Temps Modernes sammen med Jean-Paul Sartre og frem til efterkrigstidens engagement på venstrefløjen.
Leiris' barndomserindringer og selvanalyse i L'Âge d'homme (1939) blev fulgt op af fire bind med titlen La Règle du jeu (1948, 1955, 1966, 1976), hvor han radikalt fornyer den selvbiografiske genre ved at inddrage psykoanalyse, etnografisk metode og skriftproblematik i kortlægningen af sin personlige mytologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.