Micheál MacLiammóir, 1899-1978, irsk skuespiller, dramatiker og scenograf; 1928 stiftede han Galway Gaelic Theatre, som han ledede til 1931, og var medstifter af Gate Theatre i Dublin. 1931 blev han leder af det statsstøttede Dublin Gaelic Theatre. Han spillede tidens ny irske dramatik og et klassisk og internationalt repertoire. Han blev bl.a. kendt for rollen som Jago i Orson Welles' film Othello (1962) og for turnéer verden over med egne onemanshows, fx The Importance of Being Oscar om Oscar Wilde.