Faktaboks

Michael Herslund

Michael Dencker Herslund

Født
21. juli 1945
Død
26. august 2021
Michael Herslund

Michael Herslund. Foto fra 2004.

Michael Herslund
Af /Ritzau Scanpix.

Michael Herslund var en dansk sprogforsker og romansk filolog. Fra 1972 var han lektor i fransk ved universiteterne i København og Trondheim og fra 1987 til 2016 professor i fransk ved Handelshøjskolen i København. Her var han desuden leder af Center for Europaforskning i perioden 2004-2016. Han var medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab fra 1995 og det svenske Vitterhetsakademi fra 2013.

Herslund udgav disputatsen Le Datif en français (1988); gennem en række andre værker om kasus- og valensteori bidrog han til at åbne dansk sprogvidenskab for nye strømninger som transformationsgrammatik, valensgrammatik og funktionel grammatik. Han udgav Det franske sprog I-VIII (1997-2004, foreløbig udgave). Et hovedtema i fremstillingen er sprogtypologi, hvor fransk er et eksocentrisk sprog (generelle verber, der udtrykker retning: la voiture entre dans la cour ) og dansk et endocentrisk sprog (præcise verber, der udtrykker måde: bilen kører ind i gården).

Medforfatter (sammen med Bente Lihn Jensen) til Sprog og sprogbeskrivelse (2003).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig