Faktaboks

Michael Gove

Michael Andrew Gove

Født
26. august 1967, Edinburgh, Skotland
Michael Gove
Michael Gove ankommer til møde i Downing Street i februar 2022. Gove har spillet centrale roller i de seneste opgør om lederskabet i det konservative parti.
Michael Gove
Alberto Pezzali/AP/Ritzau Scanpix.

Michael Gove er en britisk konservativ politiker. Han har været medlem af Underhuset i Det Britiske Parlament siden valget i 2005.

Politisk karriere

Michael Gove har gennem sin karriere haft en række forskellige ordførerskaber og ministerposter i konservative regeringer.

Han var tilhænger af, at Storbritannien skulle forlade EU og én af hovedpersonerne i Vote Leave-kampagnen op til folkeafstemningen om Brexit i 2016. Samme år udnævnte Boris Johnson ham til posten som Chancellor of The Duchy of Lancaster (minister uden portefølje), hvor han fik ansvaret for at forberede et Brexit uden en aftale med EU (no deal Brexit).

Siden 2020 har Michael Gove været Secretary of State for Levelling Up, Housing and Communities (minister for regional udligning, bolig- og lokalpolitik) og tillige for Intergovernmental Relations (minister for regeringsinterne anliggender) siden 2021.Da Gove sluttede sig til de konservative ministre, der åbent tilkendegav, at Johnson burde trække sig oven på skandalerne om brud på coronaregler i Downing Street, fyrede Johnson ham. Den nye premierminister Rishi Sunak genudnævnte ham til de samme poster i oktober 2022 .

Michael Gove har to gange, i 2016 og 2019, forsøgt at blive leder af Conservative Party, men uden at blive valgt.

Uddannelse og journalistik

Michael Gove er uddannet på Robert Gordon College i Aberdeen og har en grad i engelsk fra University of Oxford. Efter endt uddannelse arbejdede han i en årrække som journalist, bl.a. på avisen The Times, før han gik ind i politik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig