Michael Francis Atiyah

Faktaboks

Michael Francis Atiyah
født:
22. april 1929
død:
11. januar 2019

Michael Francis Atiyah var en engelsk matematiker. Ph.d. 1955 fra Trinity College, Cambridge, Savilian professor 1963, Oxford.

Atiyah fik Fields-medaljen i 1966 for arbejdet om K-teori og indeksteori for elliptiske operatorer. Pga. hans arbejde med gaugeteori har samspillet mellem matematik og fysik oplevet en renæssance. Atiyah udgav i 1988 sine samlede værker i fem bind; han blev præsident for Royal Society i 1990 og modtog Order of Merit i 1992. I 2004 blev han tildelt Abelprisen til deling med Isadore M. Singer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig