Michael Fortescue

Faktaboks

Michael Fortescue
født:
8. august 1946

Michael Fortescue, f. 8.8.1946, engelskfødt sprogforsker, professor i lingvistik ved Københavns Universitet siden 1999.

Fortescue har specialiseret sig inden for den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie og bedrevet omfattende feltstudier i Grønland, Canada og Alaska. Han beskæftiger sig også med andre arktiske sprog, fx tjuktjisk og jukagirisk, og har haft betydelig indflydelse på fastsættelsen af slægtskabsforholdene mellem de luoravetliske sprog (tjukotko-kamtjatkasprog), jf. bl.a. værket Comparative Chukotko-Kamchatkan Dictionary (2005).

Formand for Lingvistkredsen fra 2005.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig