Faktaboks

Michael Ehrenreich
Født
9. februar 1954

Michael Ehrenreich er en tidligere dansk journalist, redaktør og hofmarskal.

Michael Ehrenreich er uddannet journalist og var 1982-2003 ansat på Berlingske Tidende, hvor han bl.a. virkede som bladets korrespondent i London og Washington DC. Han har endvidere været medlem af chefredaktionen og blev i 2001 chefredaktør. Herefter var han 2003-2012 medredaktør af Kristeligt Dagblad.

I 2013 blev Michael Ehrenreich direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Han har skrevet biografien Hillary : en amerikansk historie (2007).

Den 15.2.2015 overtog Michael Ehrenreich posten som hofmarskal, idet han afløste Ove Ullerup (f. 1951), der blev ambassadør i Stockholm. Ehrenreich blev i marts 2021 afløst af Kim Kristensen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig