Michael Bojesen

Faktaboks

Michael Bojesen
født:
1960

Michael Bojesen.

.

Michael Bojesen, f. 1960, dansk korleder, dirigent, komponist og arrangør. Efter uddannelse ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og studier hos Jorma Panula var han 1984-2001 lektor ved Sankt Annæ Gymnasium og 1991-2001 leder af Sankt Annæ Gymnasiekor. 1994-2003 virkede han tillige som docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 1989-2006 var Michael Bojesen dirigent for kammerkoret Camerata, 2001-10 desuden chefdirigent for DR PigeKoret. 2012-16 var han direktør for Copenhagen Opera Festival og fra 2017 leder af Malmö Opera.

I 1998 modtog Michael Bojesen prisen som Årets Korkomponist og i 2008 Den folkelige sangs Pris for sin indsats i Sangens År 2008.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig