Faktaboks

Michael A.K. Halliday

Michael Alexander Kirkwood Halliday

Født
13. april 1925, Leeds, England
Død
15. april 2018, Sydney, Australien

Michael A.K. Halliday var en britisk sprogforsker, professor i lingvistik ved University of Sydney, Australien, 1976-1987.

Hallidays funktionelle sprogteori har præget forskningen i sprogsystem og sprogbrug. Dens grammatiske del, Systemic Grammar, beskriver sproget som et betydningssystem, hvis valgmuligheder gør det muligt at forstå omverdenen (ideational function) og kommunikere med andre mennesker (interpersonal function) inden for rammerne af en tekstlig struktur (textual function).

Halliday var æresdoktor ved universiteter i flere lande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig