Mette Bock er en tidligere dansk politiker, søster til Anders Samuelsen. Hun var kultur- og kirkeminister 2016-2019.
Mette Bock, der er cand.scient.pol. (1986) og mag.art. i filosofi (1989), har haft en række poster inden for universitets- og medieverdenen, bl.a. som ekstern lektor på Handelshøjskolen i Aarhus 1984-2002, chefredaktør og administrerende direktør på Syddanske Medier 2002-2007 (og herefter medlem af bestyrelsen til 2013) samt programdirektør på Danmarks Radio 2008-2009.
Desuden var Bock direktør for Muskelsvindfonden 1992-1998 og medlem af bestyrelsen for Syddansk Universitet 2004-2007.
I 2010 blev Mette Bock folketingskandidat for Liberal Alliance, og ved valget i 2011 blev hun medlem af Folketinget. 2016-2019 var hun kulturminister og kirkeminister i Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering.
I 2019 stillede hun op til Europa-Parlamentsvalget, men kom ikke ind.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.