Messinien, geologisk etage omfattende den sidste del af Miocæn; alder ca. 7-5 mio. år. Den blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1868 på grundlag af marine aflejringer nær Messina på Sicilien. Tykke saltlag i lagserien vidner om, at Middelhavet i denne periode blev helt eller delvis udtørret.