Messe Wien

Messe Wien er et østrigsk messe- og kongrescenter i Wien.

Faktaboks

også kendt som:
  • Reed Exhibitions Messe Wien,
  • Wienermessen

Historie

Wien havde siden 1835 haft en række succesfulde handelsmesser, der blev afholdt i Wiener Redoutensäle, ligesom Wien i 1873 var vært for en verdensudstilling.

Som vartegn for verdensudstillingen, der blev afholdt i et område ved Wiens forlystelsespark Prater, blev der opført en 84 m høj rotunde med en diameter på 108 m. Denne inspirerede til, at udstillingsområdet i daglig tale kom til at hedde Rotundegelände ('rotundeområdet').

Fra 1921 var der regelmæssige messe- og kongresaktiviter i Wien kun afbrudt af 2. Verdenskrig. Messerne blev dels afholdt i Rotundegelände, dels i Messepalast, et udstillingscenter som efter 1. Verdenskrig blev indrettet i de tidligere kejserlige stalde fra 1725.

Messepalast var med sine i alt 60.000 m2 i brug som messecenter frem til 1994, hvorefter det blev indrettet som museumskvarter.

Nutidens Messe Wien

Messe Wien, der er Østrigs største messecenter, ejes af WMB (Wiener Messe Besitz) og drives i lighed med Messezentrum Salzburg af Reed Exhibitions Ltd.

Messecenteret, der ligger i bydelen Leopoldstadt tæt ved Prater, råder over fire udstillingshaller med et samlet areal på 55.000 m2 og et kongrescenter på 7000 m2 med mødelokaler for op til 3000 deltagere.

Messe Wien – infrastruktur
Lufthavn Wiens Internationale Lufthavn 38 km
Motorvej A23/E59 Direkte
Parkering Betalingsparkering 4300 pladser
Jernbane Westbahnhof 7,5 km
U-Bahn Messe Prater og Krieau 0,3 km
Bus Flere ruter fra centrum af Wien -

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig