Merle Haggard, Merle Ronald Haggard, 6.4.1937-6.4.2016, amerikansk countrysanger, sangskriver og guitarist. Haggard voksede op i fattige kår og begyndte først under et fængselsophold i 1958 at fokusere på sit musikalske talent. I 1969 havde han et stort hit med sangen Okie From Muskogee. Haggard har gennem årene været uhyre flittig på trods af et turbulent privatliv. Mange af hans sange handler om fattigdom på landet og alkoholisme, emner, der også genfindes i hans to selvbiografier, Sing Me Back Home (1982) og My House Of Memories (1999).