Faktaboks

Meriwether Lewis
Født
18. august 1774, nær Charlottesville, USA
Død
11. oktober 1809, nær Nashville, USA

Meriwether Lewis var en amerikansk opdagelsesrejsende, soldat og embedsmand.

Sammen med William Clark ledede han Lewis og Clark-ekspeditionen i 1804-1806, der havde til formål at udforske det vestlige Amerika efter Louisiana-købet. Efter sin hjemkomst i 1806 udnævnte USA's præsident Thomas Jefferson ham til guvernør for Upper Louisiana (Missouri).

Meriwether Lewis døde en nat på en landevejskro i Nashville, Tennessee. Han blev fundet dræbt med to skud, og det er aldrig blevet opklaret, om det var selvmord, drab eller en ulykke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig