Faktaboks

Merete Bodelsen
Født
1907
Død
1986

Merete Bodelsen, 1907-1986, dansk kunsthistoriker. Gift med C.A. Bodelsen. Som ung var Merete Bodelsen knyttet til Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, og dansk kunsthåndværk blev hendes speciale; senere udgav hun kunsthistoriske bibliografier.

Samtidig med sit modstandsarbejde under besættelsen ledede Merete Bodelsen redaktionen af 3. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon, der udkom 1947-52. I 1957 udgav hun Willumsen i halvfemsernes Paris med en nytolkning af Det store relief af Willumsen, derefter i London Gauguin's Ceramics 1964 og Gauguin og impressionisterne 1968.

I disse skrifter om de fransk-danske kunstforbindelser gav Merete Bodelsen nye bidrag til kunsthistorien med en indføling og skarpsindighed, der bragte hende international anerkendelse. Hun blev æresdoktor ved Københavns Universitet i 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig