Men, (gr., usikker betydning), anatolisk månegud, som i de første århundreder e.Kr. vandt en vis udbredelse i Romerrigets østlige dele. Han afbildedes ridende med frygisk hue og månesegl på ryggen; som bybeskytter og helbredende guddom dyrkedes han overalt i Anatolien. Han omtales også Menotyrannos 'himmelkongen', en titel som findes på mønter, udstedt af de romerske kejsere fra midten af 1. årh. e.Kr. Indskrifter fundet i Rom viser, at Menotyrannos i 200-t. blev identificeret med Attis, en anden lilleasiatisk guddom.