Melvin Schwartz, 2.11.1932-28.8.2006, amerikansk fysiker, professor ved Columbia University i New York 1963-66, ved Stanford University 1966-83 og igen ved Columbia University fra 1991. Han var 1983-91 leder af sit eget computerfirma, som han havde oprettet i 1970. Schwartz fik sammen med L.M. Lederman og J. Steinberger nobelprisen i fysik i 1988 for udviklingen af en eksperimentel metode til at studere en højenergetisk stråle af neutrinoer og for opdagelsen af μ-neutrinoen (myon-neutrino).