Melocactus, melonkaktus, slægt i kaktusfamilien med ca. 35 arter, udbredt i tropisk Amerika. De har op til 1 m høj, kegleformet stamme, der ender i et børsteformet, rødt parti, hvor blomsterne dannes. Dette har givet anledning til det engelske navn Turk's Head, især for arten Melocactus communis fra Jamaica, der sammen med andre arter dyrkes som haveplanter i varmere egne.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i nevnet Melocactus er latin melo 'melon', af græsk melon 'æble', 2. led af græsk kaktos 'kaktus'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.