Melfi, italiensk by (17.600 indb. (2011)) i Basilicata, provinsen Potenza, der fra 1041 var en af normannernes højborge under Robert Guiscard og hans efterfølgere. Melfi var kejser Frederik 2.s favoritresidens, hvor han i 1231 udgav Melfikonstitutionen, en af Europas første statsforfatninger.

Melfi var et handelscentrum, og den blev som bispesæde med romansk katedral mødested for flere kirkelige synoder. Kraftige jordskælv har siden ramt byen, og den har ikke længere større administrativ eller økonomisk betydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig