Melchior Broederlam, d. efter 1409, nederlandsk maler fra Ypres. For hertugen af Burgund, Filip den Dristige, udførte Melchior Broederlam de malede yderfløje til et alter i Champmol-klostret i Dijon (1394, Musée des Beaux-Art, Dijon).

Dette er det eneste sikre bevarede arbejde af Melchior Broederlam. De fire scener fra Kristi barndomshistorie, der kombinerer italiensk påvirkede interiørskildringer med landskaber i en mere naturalistisk stil, er den direkte forudsætning for den nederlandske detaljerede realisme i 1400-tallet hos bl.a. Jan van Eyck.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig