Mel Bochner, f. 1940, amerikansk billedkunstner og kunstteoretiker. I 1960'erne udførte Bochner en række minimalistiske værker og installationer baseret på numeriske systemer. Fra 1970 orienterede han sig mod konceptkunst i en stadig mere indgående undersøgelse af forholdet mellem idé og objekt. Bochner har især haft betydning for disse kunstretninger i sin egenskab af teoretiker.