Mekele, Makalle, den vigtigste by i Etiopiens nordligste region, Tigre; 219.800 indb. (2012). Byen ligger i 2000 m højde og har fra gammel tid været centrum for handel med salt fra den nærliggende Danakilørken. Mekele blev stærkt medtaget under den etiopiske borgerkrig sidst i 1980'erne. Byen domineres af et 50 m højt mindesmærke til erindring om sejren i borgerkrigen. Desuden er der et kongepalads (1894), som nu er museum.