Meister des Hausbuches

Meister des Hausbuches, tysk kobberstikker og maler, virksom ca. 1465-1510 i det øvre- og mellemrhinske område, opkaldt efter en illustreret teknisk håndbog (Hausbuch) på slottet i Wolfegg ved Bodensøen.

Ved siden af Martin Schongauer var han sin tids betydeligste grafiker med bibelske motiver og skildringer af bl.a. senmiddelalderens høviske liv, karakteristiske ved en rytmisk fri linjeføring og nærmest malerisk formbehandling.

Hausbuchmesteren tilskrives desuden malerier og altertavler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig