Meilgård

Meilgård. Hovedbygningens præg af 'herregårdsstil' skyldes arkitekten August Kleins ombygning 1888-1891.

Artikelstart

Meilgård, Mejlgård, hovedgård (sædegård) 17 km nordvest for Grenaa. Gården kendes fra 1340'erne og var ca. 1370-1560 i slægten Skjernovs eje, siden 1888 i slægten Juel/Iuels eje.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1345 som Mæthælsgarth, 1. led af glda. mæthælst 'midterst'.

På et middelalderligt voldsted omgivet af vandgrave ligger den trefløjede hovedbygning, opført 1573 for Axel Juul og ombygget og forhøjet med en etage 1888-91 ved arkitekten August Klein. Efter en alvorlig brand i 2003 blev hovedbygningen og slotsholmen gennemgribende restaureret 2003-08 og opdelt i fem udlejningslejligheder.

Meilgård Gods med blandt andet den nærliggende Østergård i Fjellerup omfatter 2070 ha (2012) med intensiv skovbrug som den dominerende erhvervsaktivitet.

Meilgård Gods hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig