Faktaboks

Mehdi Akhavân-e Sâles

M. Omid (Omid betyder "håb")

Født
1. februar 1928, Mashhad, Nordøstiran
Død
26. august 1990, Teheran
Kilde
Saeid Rezvani, “AKHAVAN-E SALESS, MEHDI,” Encyclopædia Iranica, online edition, 2016, available at http://www.iranicaonline.org/articles/akhavan-e-saless

Mehdi Akhavân-e Sâles var en iransk digter, en af de ledende i moderne iransk litteratur.

Akhavân-e Sâles kombinerede den klassiske persiske poesi med 1900-t.s ny form- og indholdseksperimenterende digtning grundlagt af Nimâ Yushij, samtidig med at han inddrog træk fra den episke tradition. Grundtonen i hans værker er pessimistisk og tragisk, men har indslag af satire og det vittigt muntre.

Akhavân-e Sâles slog igennem med samlingen Vinter (Zemestân, 1956), og hans kendteste digtsamling er Shahnames afslutning (Âkhar-e Shâhnâme, 1959). Akhavân-e Sâles' digte er oversat til flere europæiske sprog, og to af hans digte findes oversat til dansk af Erik Stinus, "Grønt" og "Deroppe", i Iran Grund Information – Moderne Digtning, Dansk Flygtningehjælp/Det Iranske Kulturcenter, 1992, ss. 24-26.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig