Medelpad

Landskabet indgår i Västernorrlands län. Undergrunden består af granit og især gnejs og er præget af brudlinjer i hovedretningen nordvest-sydøst. Elvenes erosion har skabt dybe furer, hvori havet trængte ind og dannede fjorde, da isen forsvandt fra området. Den senere landhævning, som ved kysten andrager 270 m og inde i landet noget mindre, har medført, at elvenes nedre løb har skåret sig ned i de frugtbare havaflejringer.

70 % af arealet er dækket af skov, især gran; hertil kommer en del mosearealer. Opdyrkningen er især knyttet til de store elvdale, i særlig grad den brede Ljungandal med de bedste jorder neden for den højeste kystlinje. Den forskellige grad af soleksponering giver sig tydelige udtryk i bebyggelsen og opdyrkningen af dalsiderne.

Tidligere ernærede Medelpad kun en ret lille befolkning, men med intensiveringen af skovbruget i slutningen af 1800-tallet steg befolkningstallet. Samtidig forsvandt den traditionelle jernudvinding baseret på trækul. Tømmerflådning på elvene dannede basis for træindustri i kystbyerne, bl.a. Sundsvall, og især efter indførelsen af dampdrevne save; Sveriges første savværk med dampkraft blev anlagt i Tunadal i 1849. Nu er dampen erstattet af el, og træet anvendes i stigende grad til papir- og papirmassefabrikation; en vidtgående rationalisering har samlet produktionen på nogle få, store enheder. Regionens store vandkraftproduktion udnyttes også i andre energikrævende industrier.

Trafikforbindelserne går især langs kysten og i de brede elvdale, således Karolinerleden, en af middelalderens pilgrimsveje til Trondheim.

• Sveriges geografi