Medellín

Artikelstart

Medellín, Colombias tredjestørste by (efter Bogotá og Cali); 2,5 mio. indb. (2013). Den er hovedstad i departementet Antioquia, landets største producent af kaffe og bananer til eksport; her udvindes også 70% af Colombias betydelige guldproduktion. Medellín, der blev grundlagt i 1675, er et moderne industri- og handelscenter, og det meste af den koloniale arkitektur er forsvundet til fordel for bl.a. skyskrabere. Industrien er alsidig og omfatter bl.a. størstedelen af landets tekstilproduktion.

Op gennem 1980'erne var Medellín kendt som Colombias "narkohovedstad", og mord på såvel politi som civile hørte til dagens orden. En intens politiindsats mod Medellínkartellet i 1990'erne førte bl.a. til, at politiet i 1993 dræbte lederen Pablo Emilio Escobar, kendt som den lokale Robin Hood. Da han "ikke ville have fattigdom i sin by", finansierede han hele kvarterer for fattige familier.

Generalkonferencen i Medellín 1968

var den anden latinamerikanske bispekonference. Pave Paul 6. var før bispemødet taget til Colombia og havde advaret mod de voksende revolutionære tendenser inden for kirken. Grupper af præster og lægfolk havde udfordret den institutionaliserede kirke og dens traditionelle rolle som ideologisk fundament for klassesamfundet.

Generalkonferencen i Medellín blev en milepæl i den katolske kirkes moderniseringsproces i Latinamerika, som tog fart efter 2. Vatikankoncil 1962-65. Den Cubanske Revolution og senere guerillakrigene i forskellige lande aktualiserede diskussionen om grundlæggende sociale og politiske forandringer. De teologiske, religiøse og kirkelige emner på konferencen havde en direkte forankring i samfundsforholdene og den katolske kirkes stillingtagen hertil. Under drøftelserne viste der sig blandt bisperne tre hovedtendenser: en konservativ, en reformistisk og en venstreorienteret. Reformisterne udgjorde flertallet og prægede resolutionerne, der profilerede en radikal forandring af den katolske kirkes forhold til magten; i realiteten et kirkeligt brud med oligarkiet og støtte til de reformvenlige sociale og politiske aktører. I slutdokumentet fastslog konferencen, at kirken skulle stå på de fattige og undertryktes side. Se også befrielsesteologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig