Meïr Stein, 1920-1995, dansk kunsthistoriker, mag.art. 1950, ansat ved Københavns Universitet 1954-90, som lektor i kunsthistorie fra 1972, i teatervidenskab fra 1977.
Både som forsker og formidler var Stein meget alsidig, og hans vidtspændende interesser afspejles af udgivelser som Det italienske renæssanceteater og perspektivscenens oprindelse (1969) og Idé og form i fransk kunst. Fra barok til impressionisme (1981).
I Christian den Fjerdes billedverden (1987) er en række afhandlinger samlet, præget af den ikonologiske metode, som Stein tog op i midten af 1950'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.