Mdina er en lille by på det vestlige Malta, umiddelbart nord for Rabat; den var landets hovedstad indtil grundlæggelsen af Valletta i 1566.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn kommer af arabisk Madinah '(stor) by' og er det samme som Medina.

Mdina ligger på et plateau, der har været beboet siden forhistorisk tid. Den nuværende by blev grundlagt af fønikerne som Maleth i 700-tallet f.v.t. Der er bevaret katakomber fra 300- og 400-tallet. Byen rummer desuden museer og en domkirke fra 1702 med ikon forestillende Paulus.

I dag har byen blot 244 indbyggere (2020), en halvering siden 1990'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig