McLaren

McLaren, Vodafone McLaren Mercedes, britisk formel 1-team, grundlagt af formel 1-køreren Bruce McLaren (1937-70). Teamet vandt sin første grandprix-sejr i 1968 med grundlæggeren bag rattet. Da McLaren omkom ved en testulykke, videreførtes teamet af hans enke Pat og andre medarbejdere, og den næste VM-titel blev vundet i 1974.

I 1980 blev teamet overtaget af den tidligere racermekaniker Ron Dennis (f. 1947), og trods enkelte nedture har McLaren siden været et af de mest vindende teams. Det ledes stadigvæk af Dennis, mens størstedelen af aktierne ejes af motorleverandøren Mercedes og forretningsinteresser i Bahrain.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig