McKinsey & Company

Artikelstart

McKinsey & Company, amerikansk konsulentfirma, grundlagt 1926 i Chicago af James O. McKinsey (1889-1937) som James O. McKinsey & Company. Han tilbød i sine første år regnskabs- og budgetservice til amerikanske virksomheder, men udvidede siden forretningsområdet til også at omfatte rådgivning om, hvordan virksomhederne kunne forbedre deres organisationsstruktur og ledelse.

Firmaet fik succes med sin moderne tilgang til virksomhedernes udfordringer, og det er i dag (2012) et af verdens førende inden for rådgivning af både private og offentlige virksomheder og organisationer.

McKinsey & Company har 17.000 ansatte i over 50 lande, heriblandt i Danmark (2012). Firmaets globale omsætning var i 2010 ca. 40 mia. kr.

McKinsey & Companys internationale hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig