Maximilian von Spee, 22.6.1861-8.12.1914, tysk greve og viceadmiral. Ved udbruddet af 1. Verdenskrig var von Spee chef for en tysk Stillehavseskadre. Ud for Coronel i Chile nedkæmpede han en britisk krydsereskadre og fortsatte rundt om Kap Horn til Falklandsøerne. Her ventede en stærk britisk eskadre, og i det påfølgende søslag 8. december 1914, hvor den tyske eskadre blev tilintetgjort, gik von Spee ned med sit flagskib.