Maximianus

Maximianus, ca. 240-310, romersk kejser 285-305 og 307-310, soldaterkammerat med Diokletian, der i 285 tog ham som medregent (cæsar) i Romerrigets vestlige del og fra 286 som ligeberettiget kejser (augustus).

Maximianus nedkæmpede bagaudernes oprør i Gallien og forsvarede grænserne i Midteuropa og Nordafrika. Han måtte i 305 nedlægge kejserværdigheden sammen med Diokletian, men genoptog den i 307 som led i sønnen Maxentius' politik. Efter et brud med ham rejste Maximianus til svigersønnen, Konstantin 1. den Store, i Gallien, men mistede livet under en intrige mod ham.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig