Faktaboks

Max von Pettenkofer
Født
3. december 1818
Død
10. februar 1901

Max von Pettenkofer var en tysk læge og farmaceut, der grundlagde faget hygiejne. Han var fra 1847 professor i medicinsk kemi ved universitetet i München, hvor han i 1865 blev professor i hygiejne og i 1878 oprettede fagets første institut.

Max von Pettenkofer udforskede sygdommen kolera, men benægtede, at den alene skyldtes kolerabacillen; bl.a. mente han, at jordbundens fugtighed havde betydning. For at bevise sin påstand indtog han i 1892 en lille mængde levende bakterier fra en patient med kolera. Han fik kun lettere diarré, antagelig fordi han havde immunitet mod sygdommen pga. tidligere infektion. Sammen med den tyske fysiolog Carl Voit (1831-1909) udførte han flere grundlæggende stofskifteforsøg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig