Max Pechstein

Faktaboks

Max Pechstein
født:
1881
død:
1955

Max Pechstein, 1881-1955, tysk maler, fra 1945 professor ved kunstakademiet i Berlin. Efter studier ved kunstakademiet i Dresden 1902-06 sluttede han sig til Die Brücke.

Fra 1908 var Max Pechstein bosat i Berlin, og 1910 tog han initiativ til oprettelsen af den alternative udstilling Neue Sezession. Hans stærkt farvede figur- og landskabsmaleri var påvirket af Henri Matisse, og hans udtryk var mildere og mere dekorativt end Die Brückes øvrige medlemmers, fx i Tre nøgenmodeller i et landskab (1911, Musée national d'art moderne, Paris).

Hans interesse for primitiv kunst førte ham 1914 til bl.a. øgruppen Palau i Stillehavet; 1. Verdenskrig og militærtjeneste satte dog en stopper for eventyret.

I sin samtid nød Max Pechstein stor popularitet, men efter nazisternes magtovertagelse blev hans kunst stemplet som "entartet", og han fik udstillingsforbud.

Læs mere om tysk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig