Max Jacob, 1876-1944, fransk forfatter, der via bekendtskabet med Picasso og Apollinaire fik betydning for den franske surrealisme, bl.a. med inspiration hentet i drømme og hallucinationsagtige billeder. Jacobs afstand til tidligere lyrik ses i hovedværket Le Cornet à dés (1917, Raflebægeret), hvor hvert prosadigt med opfindsomhed og fantasi skaber, hvad Jacob kalder en "situation". Samlingen følges af Le Laboratoire central (1921) og flere andre digtsamlinger. Jacob, der var af jødisk herkomst, men konverterede til katolicismen, levede i perioder et tilbagetrukket klosterliv. Han døde i fransk koncentrationslejr.