Max Delbrück

Faktaboks

Max Delbrück
Født
4. september 1906
Død
9. marts 1981

Artikelstart

Max Delbrück, 4.9.1906-9.3.1981, tyskfødt amerikansk biolog og fysiker, søn af Hans Delbrück. Max Delbrück modtog i 1930 sin doktorgrad i fysik fra Göttingen Universitet, men flygtede i 1937 til USA, og på nær en syvårig periode arbejdede han resten af sit liv ved California Institute of Technology.

Max Delbrück var sammen med Alfred D. Hershey og Salvador Luria nøglemedlemmerne i den såkaldte "bakteriofaggruppe", som bestod af forskere fra forskellige universiteter, der brugte deres sommerferier på Cold Spring Harbor Laboratory for sammen at studere bakteriofager.

Alle tre modtog i 1969 nobelprisen i medicin for deres arbejde, som ikke kun har haft indflydelse på forskningen i bakteriofager, men også dannet grundlag for mange andre dele af molekylærbiologien og virologien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig