Maurice Duplessis, 1890-1959, canadisk konservativ politiker. Duplessis var 1936-39 og 1944-59 premierminister i provinsen Québec. Den nationalistiske Duplessis formåede ikke at indfri løfterne om afskaffelse af korruption, og hans hårdhændede styremåde var en af årsagerne til "den stille revolution" i 1960'erne, hvorved bl.a. kirkens magt svækkedes.